|
Menu
Ledelse,
sekretærer og pedeller
Elevrådet
Hvor får jeg besked og
hjælp
Hvad får jeg? Hvad skal jeg selv købe?
Arbejdsmiljø
Rejser og ekskursioner
Frivillige
aktiviteter
Færdselsregler
på Mariagerfjord Gymnasium
Værdigrundlag og målsætning
Studie-
og ordensregler
Skolens dagligdag
Ringetider
Skolen har ingen klokke, men der hænger opslag med "ringetiderne" rundt om på skolen, så man selv kan passe tiden. Kommende skoleår går vi over til 95 minutters undervisningsmoduler med 5 minutters pause efter eget valg:
1.modul: 7.55 - 9.30
2.modul: 9.45 - 11.20 3.modul: 11.50 - 13.25
4.modul: 13.40 - 15.15
Ringetiderne er tilpasset bussernes køreplan.
Penge og værdigenstande
bør ikke efterlades i overtøj eller tasker. Skolen har ingen tyveriforsikring. Har du undtagelsesvis større pengebeløb med, kan du deponere dem på kontoret i skoletiden. Drejer det sig om
pengeindsamling til et klassearrangement, skal klasserepræsentanten deponere pengene på kontoret. Der kan lånes en pengekasse på
kontoret.
Fundne ting afleveres til en af pedellerne.
Her kan ejeren afhente det mistede. Mindre tabte genstande lægges frem i en aflåst glasmontre ved pedelkontoret.
Garderobe
Der er garderobe i Fællesområdet op mod Salen. Her placerer man også sin sportstaske og lignende.
Cykler og knallerter
skal stilles i cykelkælderen. Der er indgang til højre for hovedindgangen.
Der må ikke køres på rampen eller i kælderen. Knallertmotorer må ikke være i gang i cykel-kælderen.
Du kan søge om rabat til transport enten du ønsker uddannelseskort (buskort/togkort), eller du vil køre i egen bil. Oplysninger finder du på internettet
www.uddannelseskort.dk
Her skal du også printe skema ud til ansøgning om rabat. Denne ansøgning afleveres til kontoret. Vær forberedt på, at der er lang ekspeditionstid (5-6 uger), da der først skal søges om rabat via SU-styrelsen og herefter foretages den regulære ansøgning om uddannelseskort/togkort, der skal sendes til trafikselskabet.
Se også orienteringen på trafikselskabernes hjemmesider www.nordjyllandstrafikselskab.dk
eller www.midttrafik.dk
Her kan du også finde de aktuelle køreplaner.
Du kan henvende dig til kontoret, hvis der er noget du er i tvivl om.
|